Stjal for næsten 100.000 kroner

Foto: Free/Colourbox/arkiv

Tandlægeudstyr og pengekasse stjålet fra tandlægeklinik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tandlægeudstyr for næsten 100.000 kroner er blevet stjålet fra en tandlægeklinik, der ligger på Havnepladsen 8 i Nykøbing.

Indbruddet er sket natten mellem torsdag og fredag. Tyvene er kommet ind ved at knuse en rude i et kældervindue, og derefter har de sparket døren ind til tandlægeklinikken.

Fra klinikken er taget seks-otte stykker udstyr samt en sølvgrå pengekasse med nogle penge i. Tyvene har også været inde i et andet kontor i bygningen, og her har de taget en pc.