Stjal halskæder fra butik og stak af fra taxiregning
Arkivfoto: Kim Matthäi Leland
.
Personalet i en forretning i Guldborgsundcentret ved Nykøbing tilbageholdt fredag en butikstyv. Da politiet kom frem, viste det sig, at der også var andre, der følte sig narret af manden.
En 60-årig mand fra Sakskøbing kom fredag eftermiddag i politiets søgelys på flere måder.
Politiet var i første omgang blevet tilkaldt til en forretning i Guldborgsundcentret ved Nykøbing, fordi personalet havde tilbageholdt manden, fordi han havde forsøgt at stjæle nogle halskæder.
Ifølge politiets døgnrapport havde manden købt og betalt for nogle andre varer i forretningen, men da han forlod stedet, gik tyverialarmen i gang. En medarbejder standsede manden, og det viste sig, at han havde tre halskæder i lommen, som han ikke havde betalt for.
Da politiet ankom, henvendte en taxichauffør sig til betjentene. Han havde kørt den samme 60-årige mand fra banegården til Guldborgsundcentret, men manden havde ikke betalt for turen.
Den 60-årige blev derefter anholdt og sigtet for både butikstyveri og bedrageri, fremgår det af døgnrapporten.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker