STJAL HJEMMEBIOGRAF

Arkivfoto: Ingrid Riis

Omfattende tyveri fra hus på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

I løbet af den seneste måneds tid - fra 12. september til 12. oktober - er der sket et omfattende tyveri fra et hus på Magletving Møllevej nær Magletving på det nordvestlige Lolland.

Her har ukendte gerningsmænd stjålet noget nær en hel hjemmebiograf.

Ifølge lokalpolitiet i Nakskov er der stjålet en storskærm, fire højtalere, en forstærker, en subwoofer og et lærred til en projektor.

Tyven eller tyvene er kommet ind ved at opbryde et vindue og har derefter gennemrodet både husets stueetage og første sal, før man altså stjal det førnævnte udstyr.