Stjal ni øl fra tank

Foto: Jens Panduro/POLFOTO, arkivfoto

Gik uden at betale, da MobilePay ikke virkede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til onsdag klokken 02.58 kom en kunde ind i kiosken på Circle K på Rødbyvej i Nakskov for at købe ni øl. Da MobilePay ikke virkede, gik han med øllene uden at betale.

Manden kom kørende i en ældre VW Passat Stationcar og beskrives som 25 til 30 år, 170-180 centimeter høj og lys i huden. Han havde kort brunt hår og havde akne i ansigtet. Han var iført gråt joggingsæt med orange hætte.