Stjal smykker for en halv million
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Hurtige og velforberedte tyve begik indbrud hos lokal guldsmed.
Guldsmed Annette Olsson i Nykøbing er vred og ked af det.
Natten til mandag begik ukendte gerningsmænd indbrud i hendes forretning Olsson Smykker i Store Kirkestræde i Nykøbing. I løbet af få minutter skaffede de sig adgang til forretningen og stak af med forskellige smykker til en værdi af cirka 500.000 kroner.
- De er kommet ind via baglokalet. De har lirket et vindue op og derefter presset gitteret ind. Så har de haft tov med, som de har brugt til at holde fast i og orientere sig, når vores tågekanon gik af, fortæller Annette Olsson.
Tyvene har altså været velforberedte og velorienterede om forretningens indretning og alarmudstyr.
- De har tømt en skabsmontre, hvor jeg havde alle de guldsmykker, jeg selv har lavet, liggende. Men de har ikke smadret noget. De har lirket låsen til skabet op, så de har haft kendskab til butikken, forklarer Annette Olsson.
Læs i onsdagens udgave af Folketidende om det store tyveri, hvor politiet ikke har noget bud på hvem gerningsmændene er.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker