Stjal værktøj for 50.000 kroner

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Stort tyveri fra firmabil. Tyven kom ind ved at lave hul i en sidedør.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Skolegade i Nykøbing har der mellem 7. september klokken 17.00 og 9. september 5.30 holdt en firmabil af mærket Opel Vivaro. Fra denne bil har der i tidsrummet været indbrud.

Der er lavet hul i bilens sidedør, hvorefter man har kunnet åbne døren op. Herefter har man stjålet det elværktøj, der har ligget i bilen. En estimeret værdi på de forskellige elværktøj ligger på 50.000 kroner.