Stjal vand

Modelfoto Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Alle ved, at der skal drikkes rigeligt i de hede sommerdage – Men det går ikke at stjæle drikkevandet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et vidne genkendte mandag først på aftenen en mand, der kom ud fra Netto i Fejøgade i Nykøbing, og som tidligere havde begået butikstyveri i en af byens forretninger, oplyser lokalpolitiet.
Manden bar på to store tasker, og vidnet tilbageholdt manden og tilkaldte hjælp.

Det viste sig, at manden havde taget 10 store flasker danskvand fra vindfanget, men han havde ikke betalt for varerne.

Da politiet ankom til stedet, blev manden, en 43-årig mand fra Nykøbing sigtet for tyveriet og kan nu vente en bøde for tyveriet.