Stjålen brandbil fundet i Istedgade

Var der udbrudt en brand fredag aften, havde beredskabet på Allerød Brandstation været slanket. Brandstationen fik nemlig fredag ved 20.30-tiden stjålet en brandbil.

Køretøjet blev simpelthen fjernet fra brandvæsnets garage på Rørmosevænget i Allerød.

En halv time efter blev brandbilen opdaget på Istedgade på Vesterbro i København, og to mænd, der kørte rundt i den, blev anholdt.

De anholdte er en 30-årig mand fra København og en 21-årig mand fra Herlev. De ventes begge sigtet for brugstyveri, siger vagtchef Ulrik Lindén, Nordsjællands Politi.

/ritzau/

To mænd er anholdt på Vesterbro i København, hvor de fredag aften kørte rundt i en stjålet brandbil.

Offentliggjort Sidst opdateret