Stjålne veteranbiler efterforskes fortsat

Politiet efterforsker fortsat sagen om tre veteranbiler, som 16. november blev beslaglagt fra en adresse i Vantore. Der er tale om tre biler af mærkerne Triumph, Cadillac og Jaguar.
 
- Bilerne blev beslaglagt, fordi vi på daværende tidspunkt havde en mistanke om, at bilerne ikke er ejet af dem, vi fandt dem hos. Og den formodning har vist sig at være rigtig, fortæller Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
 
Han oplyser, at veteranbilen af mærket Triumph er blevet stjålet i september 2010 i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Cadillaccen er ligeledes i 2010 blevet stjålet i København. 
 
- Det er derimod lidt mere usikkert hvorfra Jaguaren er blevet stjålet fra. Men vi har via stelnummeret en formodning om, at den er blevet stjålet et sted i udlandet helt tilbage i starten af 1990'erne. Så nu skal vi have fundet frem til en eventuel ejermand, siger Steen von Würden.
 
En 50-årig mand er sigtet i en anden sag om en brugsstjålet lastbil og foreløbig kun for tyveri af veteranbilen af mærket Triumph. Den videre efterforskning skal sidenhen vise om han også skal sigtes for tyveri af de to andre veteranbiler.

En 50-årig mand fra hovedstaden er sigtet i sagen om stjålne veteranbiler.

Offentliggjort Sidst opdateret