Det er ikke nok at sætte hegn op. Der skal større bygningsmæssige forandringer til for at hindre, at afsonere på retspsykiatriske afdelinger rømmer.
Det siger psykiatri- og socialdirektør Gert Pilgaard Christensen i Region Midtjylland efter det seneste tilfælde af fangeflugt fra den retspsykiatriske afdeling i Risskov.
- Vi står over for en noget større opgave end vi havde forestillet os. Det er ikke nok at sætte hegn op. Det er nødvendigt med større bygningsmæssige forandringer, siger Gert Pilgaard Christensen til TV2 News.
Han siger, at de retspsykiatriske afdelinger ikke har valget mellem at sige ja eller nej til de mennesker, der placeres til afsoning her. Det bestemmer retten.
- Den kriminelle del af patienterne er nok blevet noget voldsommere de senere år. Vi er kommet lidt på hælene, siger Gert Pilgaard Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker