STOPPET MED 1.600 KILO I OVERLÆS

Arkivfoto: Anders Knudsen

En udenlandsk varebil var læsset en smule tungere end tilladt, da den trillede i land fra færgen i Rødbyhavn onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var noget mere læs på end tilladt, da en udenlandsk varebil onsdag morgen ved 05.30-tiden kørte af færgen i Rødbyhavn.

En kontrolvejning af bilen viste ifølge politiet, at den var læsset med 1.600 kilo mere end tilladt, hvilket svarer til et overlæs på 45 procent.

Føreren af bilen, en 44-årig udenlandsk mand, blev sigtet for at køre med overlæs og fik en bøde på 470 euro samt besked på at læsse 1.600 kilo af bilen, før han fik lov at køre videre, fremgår det af politiets døgnrapport.