Stoppet med 163 km/t. på Farøbroerne

Om det var travlhed med at nå færgen eller, om bilisten bare ikke nåede at se skiltene med hastighedsbegrænsing på 90 km/t., melder historien ikke noget om.
Men en bilist i en tysk indregistreret bil havde ualmindelig travlt, da vedkommende i går drønede hen over Farøbroerne på vej sydover.

Ikke mindre end 163 km/t. på strækningen, hvor den maksimalt tilladte hastighed altså er 90 km/t., blev tyskeren målt til. Det lykkedes politiet at stoppe bilen, og den 44-årige bilist fik en straksbøde på 4.500 kroner, som vedkommende betalte på stedet.

Ligeledes i går var politiets færdselsafdeling også en tur i Eskilstrup, hvor man kontrollerede trafikken i Eskilstrup Vestergade mellem klokken 12.20 og 13.20.

25 køretøjer blev standset, og der blev uddelt bøder til tre bilister, som talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen og seks for at køre uden sikkerhedssele.

På Lolland var der fartkontrol på Højrebyvej i Nakskov fra klokken 14.00-14.30. Her er den maksimalt tilladte hastighed 70 km/t., og det var der to, som ikke overholdt. Derudover blev en bilist noteret for at overhale hen over en spærrelinje, fremgår det af politiets døgnrapport.

En tysk bilist havde enten travlt med at nå en færge eller svært ved at læse de danske skilte, da vedkommende i går blev stoppet på Sydmotorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret