Stoppet med rygsækken fuld af penge
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
En udenlandsk mand have sørget for at tage godt med penge med hjemmefra, da han søndag eftermiddag blev standset af Toldstyrelsen i Rødbyhavn.
Efter toldlovens bestemmelser må man højst indføre 10.000 euro i kontanter, når man krydser grænsen til Danmark. Ellers skal man sørge for at deklarere det på forhånd.
Men da Toldstyrelsen søndag eftermiddag klokken 16.05 rutinemæssigt standsede en udenlandsk bil, der netop var rullet i land fra færgen i Rødbyhavn, fandt man i bilen en rygsæk, som nærmest bogstaveligt talt var fyldt med penge - og altså også mere end de førnævnte 10.000 euro.
Præcis hvor mange penge, der var i rygsækken, ønsker politiet ikke at oplyse, men Palle O. Hansen fra kommunikationsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi betegner det over for Folketidende som "noget mere" end 10.000 euro.
Pengebeløbet var ikke deklareret til Toldstyrelsen, og den 56-årige mandlige fører af bilen blev derfor sigtet for overtrædelse af toldloven. Normalt ville det udløse en bøde på 2.400 euro, men den har manden tilsyneladende ikke indvilget i at betale.
Det fremgår nemlig af politets døgnrapport, at Toldstyrelsen i første omgang beholdt de 2.400 euro som depositum, indtil sagen skal afgøres i retten indenfor de kommende uger.
Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvad manden skulle bruge de mange kontanter til.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde