Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Arkivfoto: Thomas Tolstrup

To teenagere blev onsdag anholdt i Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret

To teenagere på 17 og 18 år fra københavnsområdet blev onsdag kort efter klokken 17 anholdt af politiet i Rødbyhavn.

De to unge mænd var netop trillet i land fra færgen, da deres bil blev standset i indrejsefeltet.

Der lå et slagvåben - en såkaldt totenschläger - i bilen, og da politiet undersøgte køretøjet nærmere, dukkede  der også to gaspistoler op.

Både den 17-årige og den 18-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser politiet i dets døgnrapport.