STOPPET MED TOTENSCHLÄGER I BILEN

Arkivfoto: Jan Knudsen

En kontrol ved færgerne i Rødbyhavn afslørede en overtrædelse af våbenloven.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 46-årig udenlandsk mand blev 3.000 kroner fattigere, da han mandag formiddag blev stoppet af medarbejdere fra Toldstyrelsen efter at være trillet af færgen i Rødbyhavn.

Indrejsekontrollen afslørede nemlig, at manden var i besiddelse af en såkaldt totenschläger, som er et ulovligt slagvåben.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og fik en både på det førnævnte beløb, som han betalte, inden han kunne rejse videre, fremgår det af politiets døgnrapport.

Du kan læse flere lokale nyheder fra Lolland-Falster HER.