STOPPET MIDT OM NATTEN MED OVERLÆS PÅ 1,7 TON

Arkivfoto: Jan Knudsen

En natlig kontrol af en varebil ved færgerne i Rødbyhavn viste, at bilen var læsset en del tungere end tilladt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En udenlandsk varebil vakte politiets opmærksomhed, da den ved 02.20-tiden natten til onsdag rullede af færgen i Rødbyhavn.

En kontrolvejledning af bilen viste, at den havde et overlæs på ikke mindre end 1.740 kilo, hvilket ifølge politiets døgnrapport svarer til 50 procent.

Føreren, som var en 30-årig udenlandsk mand, blev sigtet for at køre med overlæs og fik en bøde på 3.500 kroner, oplyser politiet.