På Peter Schaufuss Balletten i Vejle har man efter to indbrud med to dages mellemrum i starten af august fået kigget kasserne igennem. Og det har vist sig, at tyvene var mere effektive, end man i første omgang havde opdaget. Politiet er på bar bund, så Peter Schaufuss hæver nu dusøren til 100.000 kroner.
- Først sagde jeg 25.000 kroner, men så fik vi rodet alle kasserne igennem, og så kan vi jo se, hvor meget mere der mangler. Samtidig er der ikke kommet nogle spor overhovedet omkring, hvem det kunne være, så jeg bliver nødt til at hæve dusøren i håb om at få nogle af de ting tilbage, som betyder noget for mig, siger Peter Schaufuss.
Møbler, it-udstyr og Peter Schaufuss personlige medaljer, priser og ejendele er blevet stjålet fra balletten.
Indbruddene skete kort efter, at balletten var flyttet ind i nye lokaler i Vejle. Derfor var mange ting stadig pakket i flyttekasser og det var svært i første omgang at overskue, hvad der var blevet stjålet.
Peter Schaufuss håber nu, at den høje dusør kan bringe tingene til veje.
- Jeg har aldrig nogensinde haft indbrud i mit kontor. Hverken i New York, London eller Berlin og heller ikke i de 12 år, vi har ligget i Holstebro, så måske har vi haft en falsk sikkerhedsfornemmelse, men vi har i hvert fald sikret stedet nu og vil gøre det endnu mere, understreger Peter Schaufuss og bemærker henkastet, at der dog ikke er mere tilbage at stjæle.
Dusøren er personlig fra Peter Schaufuss og gives for oplysninger, der kan skaffe tingene tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned