Stor knallert- og cykelkontrol

Færdselspolitiet kiggede både efter cykler, knallerter og biler, da der onsdag var en større kontrol i Nykøbing.

Aktionen startede sidst på eftermiddagen og sluttede midt på aftenen.
I løbet af godt fem timer blev der forskellige steder i byen standset 45 køretøjer. Det kastede en række sigtelser af sig: En kørte uden sikkerhedssele, to cyklede på fortovet, fire talte i håndholdt mobil. Denne var en cyklist. Syv blev stoppet på ulovlige knallerter. En enkelt var ikke forsikret og i et enkelt tilfælde var der fejl ved køretøjet.

Det er forbudt at benytte håndholdt mobiltelefon i trafikken. Bøden for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen når man kører på eller i motorkøretøjer er 1500 kroner. På almindelig trædecykel er bøden for at benytte mobilen enten til snak eller til at sende sms 1000 kr.

Færdselspolitiet havde onsdag opmærksomheden særligt rettet mod ulovlige knallerter i Nykøbing. Men også cyklister og billister blev der kigget efter.

Offentliggjort Sidst opdateret