Stor politiaktion mod barrikaderet forældrepar
Foto: Per Houby
Per Houby
Der er i øjeblikket en større politiaktion i gang på Amager, hvor forældre har barrikaderet sig med eftersøgt otteårig dreng.
Der er i øjeblikket en større politiaktion i gang på Amager, hvor forældre har barrikaderet sig med otteårig dreng, der har været efterlyst i 15 måneder.
Politiet har - med hjælp fra en DR-udsendelse om sagen torsdag aften - her fredag formiddag fundet frem til familiens lejlighed på Lygtemagerstien på Amager.
Et par civile politibetjente blev ved 11-tiden sendt ud for at hente barnet hos forældrene.
- Men de var ikke lige villige til den løsning, og det gør så, at vi er derude talstærkt. Det kan måske se lidt voldsomt ud, men det er et normalt setup, fortæller pressetalsmand ved Københavns Politi James Keiwe til Ritzau.
Politiet har både et forhandlingshold, adskillige patruljevogne samt ambulancer ved lejligheden.
- Vi har i øjeblikket et par betjente oppe ved lejligheden, hvor forældrene og barnet stadig opholder sig. Vi forsøger at forhandle, og vi har rigtig god tid.
- Vi har forberedt os på alle scenarier. Planen er at lade tiden arbejde for os, og vi håber via dialog, at forældrene vil overdrage barnet og sig selv til os, så vi kan få en snak om, hvad der skal ske fremover, siger James Keiwe.
- Vores ønske er, at både barn, mor og far kommer godt ud af det her.
Forældrene valgte i juni 2012 at gå under jorden med deres søn som konsekvens af, at Lolland Kommune havde besluttet, at drengen skulle tvangsfjernes.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde