Stor redningsaktion ved Storstrømsbroen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Det helt store beredskab blev sat i værk søndag aften i eftersøgning af to personer i en jolle.
To personer, der var sejlet ud i en lille jolle for at fiske, var søndag aften årsag til en større redningsaktion i farvandet omkring Storstrømsbroen.
De to var ifølge brandinspektør Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen sejlet ud tidligere på dagen ved Ravnse Skovvej på Nordfalster, men da de pårørende ved 19.30-tiden stadig ikke havde hørt eller set livstegn fra dem, blev der slået alarm til 112.
I alt seks både med mandskab fra Gedser Redningsstation, Falck i Nykøbing og Lolland-Falster Brandvæsen samt en redningshelikopter deltog i redningsaktionen, og efter en times tid fandt man jollen med de to personer ved Storstrømsbroen.
De var heldigvis i god behold og havde ikke brug for hjælp. De havde ifølge brandinspektøren blot glemt at tage mobiltelefonen med, så de pårørende på land kunne få fat i dem.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde