En stor retssag mod en kommunechef fra Ringsted skal gå om ved Retten i Roskilde.
Dommer Flemming Jørgensen kan ikke nå at afslutte sagen, inden han går på pension den 1. marts. Grundloven siger, at en dommer ikke må virke efter sit 70. år.
Retssagen er ellers tæt på afslutning. 55 vidner har været hørt. Nu skal en ny dommer begynde sagen forfra.
Dommer Flemming Jørgensen var ellers indstillet på at inddrage sine weekender og aftener i februar for at få sagen sluttet.
Faktisk var der berammet et nyt retsmøde til onsdag i denne uge, men anklageren havde gjort regning uden forsvarer Michael Juul Eriksen, som er optaget af andre retsmøder.
- Det har været totalt kaos, siger Michael Juul Eriksen om sidste-øjebliks-forsøgene på at gennemføre sagen før dommerens afgang.
- Man har sat krydser i kalenderen uden at inddrage forsvarerne, siger han.
Der er tale om i alt fem forsvarere, hvis kalendere i givet fald skulle synkroniseres.
Sagen mod den tidligere chef i Ringsted Kommune blev indledt i april 2010. Den har været udsat i venten på en revisionsrapport. Rapporten mangler stadig, og ifølge både dommeren og forsvarer Michael Juul Eriksen vil sagen ikke kunne sluttes uden.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde