Stor rockeraktion på Lolland-Falster tidligt i morges
Politi i aktion i granplantage på Hulemosevej i Toreby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
OPDATERET: Politiet slog til på 11 adresser - primært på Lolland-Falster. 10 personer anholdt.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
10 personer blev anholdt, da et stort antal politifolk tidligt i morges slog til mod 11 adresser - primært på Lolland-Falster - i en stor koordineret rockeraktion.
En af adresserne var Bandidos tilholdsted på Solbakken i Øster Toreby. Ligesom politiet tirsdag midt på dagen gennemsøgte plantagen på Hulemosevej, som ligger overfor Solbakken.
De 10 personer er ifølge en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blandt andet sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 - den grove narkotikabestemmelse, fremgår det af pressemeddelelsen.
Fire af de 10 anholdte - alle mænd med tilknytning til rockermiljøet og to af disse med ledende poster - vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing i løbet af formiddagen, men da politiet vil begære dobbeltlukkede døre, vil man ikke udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
Leder af efterforskningsafdelingen, politiinspektør Kim Kliver, siger til folketidende.dk, at politiet har haft "et ganske betydeligt antal folk - endog rigtig mange" på opgaven, og man har udover den særlige bandeenhed Taskforce Øst også fået hjælp fra de øvrige politikredse på Sjælland.
Annonce
Han tilføjer, at politiet slog til flere steder i politikredsen, men præcis hvorhenne og hvilke personer eller grupperinger, man slog til imod, ønsker han ikke at fortælle af hensyn til den videre efterforskning.
Politiet forventer flere anholdelser i sagen, fremgår det af pressemeddelelsen
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Politi i aktion i granplantage på Hulemosevej i Toreby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Politi i aktion i granplantage på Hulemosevej i Toreby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Politi i aktion i granplantage på Hulemosevej i Toreby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Politi i aktion i granplantage på Hulemosevej i Toreby.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet