Natten til onsdag blev en mand berøvet midt på Vesterbrogade. Han blev truet med kniv til at udlevere sin mobiltelefon og 100 kroner. Mandag i sidste uge gik det ud over en mand på en rulletrappe på Hovedbanegården. Gerningsmanden truede med, at han havde et skydevåben og frarøvede ofret en mobiltelefon.
Gaderøverier er nærmest blevet hverdag i hovedstaden - i løbet af årets første seks måneder er der blevet anmeldt over to gaderøverier dagligt, 498 i alt, viser tal fra Afdelingen for Operativ Planlægning og Analyse i Københavns Politi, skriver Berlingske Tidende. Og det er et væsentligt højere tal end sidste år.
I løbet af hele 2008 blev der i hovedstaden anmeldt 660 gaderøverier, så hvis udviklingen i år fortsætter, vil det betyde en stigning på over 50 procent.
Ifølge politiet er det sædvanligvis unge mennesker i flok, der overfalder andre unge for udbytte, der må anses for at være i "småtingsafdelingen".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde