Stor våbensag går i gang: Politifolk var undercover
To politifolk forsøgte at købe våben af en 32-årig mand, der er tiltalt i sagen. (Arkivfoto). Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Tre mænd fra Struer-området er tiltalt i sag, hvor politifolk optrådte undercover som våbenhandlere.
En 32-årig mand mødtes i foråret sidste år flere gange med to personer i Struer med det formål at indgå en handel om køb og salg af en ikke fastlagt mængde våben.
Der blev aldrig indgået en aftale. Den 32-årige vidste ikke, at de to personer, han forhandlede med, var politifolk.
Mandag i Retten i Holstebro starten retssagen mod den 32-årige, der sammen med to andre er tiltalt i sagen, der blandt andet omhandler omfattende salg og besiddelse af våben.
Alle tre nægter sig skyldige. De har været varetægtsfængslet siden august sidste år.
I anklageskriftet lyder det, at den 32-årige har gjort forretninger med en person med tilknytning til rockermiljøet.
Den formodede hovedmand har kastet sig ud i så mange handler med våben, at den normale strafferamme på fængsel i otte år bør overskrides, hævder anklagemyndigheden.
I det omfattende anklageskrift beskrives en handel med ti pistoler nærmere. De stammede formentlig fra Montenegro, og de mange våben blev besigtiget i Belgien, før de i efteråret blev smuglet til Danmark.
Sagen udspringer blandt andet af, at politiet har fået adgang til krypteret kommunikation fra de tiltalte på en tjeneste ved navn Sky Ecc.
I den aktuelle sag skal den 32-årige via Sky Ecc have forsøgt at købe i alt 45 pistoler og et ukendt antal håndgranater.
I øvrigt har to af de tiltalte - den 32-årige og en anden mand på 32 år - statsborgerskab i henholdsvis Bosnien og Marokko. Begge forlanges udvist.
Der er fastlagt 14 retsmøder i sagen. Ud over forholdene om besiddelse og forsøg på salg af våben er mændene også tiltalt i flere forhold om besiddelse og forsøg på salg af narkotika.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub