Storbedrager er blevet udleveret fra Storbritannien
Storbritannien har netop udleveret en mistænkt bedrager til dansk politi, og manden skal fredag eftermiddag møde en dommer i Helsingør.
- Han sigtes for 60 til 70 forhold af bedrageri, fortæller vicepolitikommissær Henrik Hattel i Nordsjællands Politi.
I annoncer i Den Blå Avis har han lokket med fantastiske tilbud. Ipads og Iphones blev tilbudt til priser, som lå cirka 1000 kroner under den normale.
Og temmelig mange mennesker har altså ifølge politiets sigtelse valgt at sætte penge ind på mandens konto i en bank i London.
Desværre for dem har de ikke fået leveret noget som helst.
- Der er forhold fra hele Danmark, siger Henrik Hattel til Ritzau.
Det er nærmest et tilfælde, at det er Nordsjællands Politi, der har fået til opgave at efterforske sagen. Efterforskningen har stået på fra september 2010, oplyser politiet.
Den mistænkte er 33 år og svensk statsborger. Det var i maj, at Danmark udstedte arrestordren, og anholdelsen skete i juni, hvorefter han blev fængslet i Newcastle.
Udleveringen blev effektueret sent torsdag aften, da betjente landede med den 33-årige i lufthavnen i Kastrup.
Om han skal varetægtsfængsles afgøres af en dommer fredag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde