Det var en forbipasserende, som opdagede den voldsomme brand kort før midnat i bygningen på Københavnsvej i Nykøbing, som blandt andet danner rammen om blomstergrossisten Kenneths Blomster, hvis lastbil også er udbrændt.
Både brandkørertøjer fra Nykøbing, Nørre Alslev og Gedser har natten igennem kæmpet med branden, fortæller indsatsleder Bo Andersen fra Guldborgsund Beredskab.
- Da vi kommer ud til området kan vi allerede på afstand se, at den ene ende af bygningen er ovetændt og branden breder sig hurtigt.
Brandslukningen besværliggøres både af nogle porte vi ikke kan komme ind gennem på grund af nogle effekter, som er opbevaret på stedet og at bygningen indeholder trykflasker. Der står blandt andet en truck med gasflaske, som eksploderede.
Det lykkedes brandmænd at redde en del af de opbevarede antikviteter ud af den brændende bygning.
En brandmand måtte i forbindelse med branden en tur på skadestuen. Det skyldes at han fik et hold i ryggen, da han skulle dreje sig rundt med en brandslange, fortæller Bo Andersen.
Det forventes at brandvæsnets efterslukning er færdig først på morgenen onsdag.
Senere skal politiets teknikere undersøge brandårsagen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned