Store beløb hævet efter tricktyverier
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
To kunder i to forskellige lokale Aldi butikker blev torsdag udsat for tyveri af Dankort og afluring af kode
En 71-årig kvinde fra Maribo var torsdag udsat for et frækt tricktyveri, efter at hun havde været i Aldi på Brovejen i Maribo for at handle midt på formiddagen.
Hendes dankort blev stjålet, og efterfølgende blev der hævet 15.000 kroner på kortet i hæveautomaten ved Danske Bank i Vestergade. Der er også hævet 2.000 kroner på kortet et andet indtil videre ukendt sted.
Ifølge politirapporten må hendes kode være aflæst, mens hun betalte i Aldi.
To mænd er mistænkt for tyveriet. Den ene er en cirka 50-årig lys mand, der talte engelsk. Han var iført mørk jakke og en sixpence-kasket. Den anden er noget yngre og også klædt i en sort jakke.
Også en kunde, der tirsdag handlede i Aldi ved Møllebakken i Nykøbing, har mistet en del penge ved et tricktyveri i forretningen.
Mellem klokken 11 og 13 torsdag har nogen afluret kundens pinkode, da vedkommende betalte med et betalingskort. Derefter blev kortet stjålet og derefter benyttet til at hæve penge i to automater.
Ifølge lokalpolitiet har kunden mistet et større pengebeløb ved tyveriet.
- Det er derfor vigtigt, at folk skærmer for deres kort, når de betaler eller hæver penge, siger politikommissær Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde