Isslag, tåge og temperaturer lige over frysepunktet.
Det var nogle af de ingredienser, som søndag morgen skabte store problemer for trafikanterne på de syd- og sønderjyske veje.
Både Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg og Sydøstjyllands Politi i Horsens kunne berette om flere uheld på grund af det glatte føre, der tilsyneladende kom bag på trafikanterne.
Ifølge de første meldinger var der ikke tale om alvorlige personskader, selv om flere blev kørt på sygehuset til observation.
På motorvejen ved Holsted mellem Esbjerg og Kolding kørte én af de ambulancer, som var tilkaldt til et uheld, i grøften.
Motorvejen ved Haderslev var en overgang delvist lukket, og på en strækning i nærheden af Kolding blev det nødvendigt at lukke motorvejen i begge retninger efter flere sammenstød i det glatte føre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde