Med 125.000 festivaldeltagere samlet på ét sted, kan kriminalitet ikke undgås. Men trods det store menneskeopbud, forløb Roskilde Festival forholdsvis fredeligt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.
- Vi har selvfølgelig haft nok at lave, men i forhold til antallet af deltagere så er festivalen forløbet tilforladeligt, siger vagtchef Thomas Jørgensen.
Tyverier fra rygsække, tasker og telte har hørt til dagens orden ugen igennem, og det samme har gæster, som har forsøgt at forcere hegnet uden det obligatoriske kulørte armbånd.
Desuden har politiet fået anmeldelser fra flere festivalgæster, som har fået deres armbånd stjålet. Herunder to mænd som blev passet op af fire røvere, der truede dem til at stikke armene frem og lade armbåndene klippe af.
I den mere alvorlige afdeling hører en 25-årig mand, som fredag blev stukket i brystet, i armen og på venstre side af kroppen med kniv. En 17-årig dreng sigtes for overfaldet.
Desuden har politiet modtaget en anmeldelse om forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde