Storm lukkede Storebæltsbroen og stoppede togtrafik
Et stort træ spærrede søndag morgen rute 22 mellem Vordingborg og Næstved. Adskillige steder var der meldinger om væltede træer /ritzau/Per Rasmussen Foto: /ritzau/Rasmussen Per
/ritzau/Rasmussen Per
På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer fortsat frem til mandag formiddag.
Storebæltsbroen blev åben for trafik søndag morgen klokken otte efter at have været lukket i godt to timer på grund af stormen.
Sent søndag aften oplyser Sund & Bælt dog, at man fortsat fraråder kørsel på broen mellem Sjælland og Fyn med køretøjer, der er følsomme for vind. Dette råd gælder frem til mandag formiddag klokken elleve.
Stormen, som har fået navnet Ingolf, påvirkede søndag togtrafikken flere steder.
For eksempel var der i en periode søndag morgen spærret for trafik på strækningen mellem Ringsted og Borup, fordi et grantræ var væltet ned i køreledningerne ved Kværkeby. Dette problem var dog løst lidt efter klokken otte, oplyser Banedanmark.
Mellem Holbæk og Kalundborg måtte passagererne stige op i busser, da et træ var væltet ned over jernbanesporet mellem Svebølle og Jyderup, oplyser DSB.
Desuden forstyrrede et træ togdriften mellem Skjern og Varde, oplyser Banedanmark.
I store dele af Danmark var der søndag formiddag meldinger om væltede træer, og nogle af dem havde lagt sig hen over veje og gader. Også stilladser og skilte havde svært ved at stå for presset, fortæller politiet i flere egne af landet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde