En helikopter var i luften, og 14 hundepatruljer undersøgte endnu en gang bredderne af Haderslev Fjord i et forsøg på at finde den 52-årige Kirsten Bay Andersen fra Vojens, der har været forsvundet i snart to uger efter en firmafest i Haderslev.
Eftersøgningen, der ellers er indstillet, blev genoptaget tirsdag, fordi stormen havde blæst så meget vand ud i Lillebælt, at der var usædvanligt lavvandet i bunden af fjorden. Men den resulterede ikke i nye spor efter den forsvundne kvinde, oplyser Helle Lundberg fra kommunikationsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet koncentrerer efterforskningen om at finde den 44-årige John Knudsen fra Haderslev, der er mistænkt i sagen. Han er blevet fængslet in absentia, det vil sige uden at være til stede, og er nu internationalt eftersøgt. Hen er senest set for en uge siden i Harrislee lige syd for den dansk-tyske grænse.
John Knudsen er 172 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet med kort hår over ørerne og i nakken og brune øjne. Han kan have en ørering i venstre øre.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker