Stormen Freja har givet aflyste færger over Østersøen
Gedser-Rostock-færgen Kronprins Frederik - standset af Freja Foto: Jens Büttner, Polfoto
Jens Büttner, Polfoto
Tre afgange fra Gedser måtte aflyses, da storm pressede vandet ud af færgelejet. Ekstra tur natten til mandag.
Stormen Freja medførte, at rederiet Scandlines søndag morgen måtte aflyse to dobbeltture på ruten mellem Gedser og Rostock.
Søndag middag stod det klart, at også afgangen klokken 13.30 fra Gedser måtte aflyses.
Aflysningerne skyldes, at stormen har presset vandet ud af færgelejet i Gedser, oplyser pressemedarbejder Anette Ustrup Svendsen, Scandlines.
Den tilsvarende afgang fra Rostock kom af sted med en halv times forsinkelse. Derfor ankommer færgen tilsvarende senere til Danmark.
- Vandet er efterhånden tilbage i havnen, så vi kan genoptage sejladsen, men det bliver med nogle ændringer i sejlplanen, siger Anette Ustrup Svendsen.
Resten af søndagen sejler Scandlines fra Gedser klokken 15.30, 16.15, 20 og 21. Afgangene fra Rostock er klokken 17.45, 18.30, 22.15 og 23.
På grund af søndagens aflyste ture sejles en ekstra afgang fra Gedser natten til mandag. Der sejles fra Gedser klokken 0.15, 1.30, 4.15 og 7 og fra Rostock klokken 2.15, 4.30 og 6.30.
Mandag sejler færgerne efter deres almindelige sejlplan.
Mens stormen har givet problemer med lavvande på Gedser-Rostock, har færgerne mellem Rødby og Puttgarden sejlet planmæssigt hele søndagen, oplyser Scandlines.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned