Større brand i Skovlunde er under kontrol
En brand i Skovlunde er fredag aften under kontrol, og beredskabet er i gang med efterslukning, ifølge politi.
Tidligere fredag aften opfordrede Københavns Vestegns Politi til, at man lukkede døre og vinduer på grund af en større brand i Skovlunde.
Men det er ikke længere nødvendigt, for branden er under kontrol, skriver politiet kort efter klokken 20.15 på det sociale medie X - tidligere Twitter.
Branden opstod på Ved Hanevad i Skovlunde.
Beredskabet er i gang med efterslukning, lyder det. Derfor kan vinduer og døre åbnes igen, skriver politiet.
Tidligere fredag aften udviklede branden ifølge politiet tyk sort røg.
Det fremgår ikke, hvad der er gået forud for branden, eller om nogen er kommet til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker