Større eftersøgning efter Kim
48-årige Kim fra Horslunde, som efterlyses.
Eftersøgning af bortgået mand genoptages onsdag morgen.
Efter at havde været forsvundet i over et døgn, satte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi tirsdag en større eftersøgning i værk for at finde 48-årige Kim fra Horslunde.
Ifølge politiet forlod han sit hjem ved Horslunde natten mellem søndag-mandag. Politiet oplyser, at Kim er deprimeret og formentlig selvmordstruet.
Da han forlod sit hjem, var han sandsynligvis kørende på en grå-sort herrecykel, som mangler ved hans hjem.
Han var iklædt en grøn jakke med grå ærmer, blå cowboybukser og lange sorte sikkerhedsstøvler.
Politiet fik tirsdag formiddag en anmeldelse fra Kims familie. Efter forskellige undersøgelser i nærmiljøet startede en større politieftersøgning onsdag eftermiddag, hvor både en helikopter fra forsvaret, hundepatruljer og beredskabsstyrelsens drone blev indsat.
Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller onsdag morgen, at eftersøgningen tirsdag desværre ikke gav resultat og blev indstillet midt på aftenen tirsdag. Men at eftersøgningen starter op igen onsdag morgen.
Hvis nogen har ser 48-årige Kim kan man henvende sig til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker