Større politiaktion
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mand er nu efterlyst efter at have truet samlever.
Fire politipatruljer deltog mandag aften i en aktion mod et hus, der ligger på Genvej i Gedser.
Politiet var ved 20-tiden blevet kaldt til stedet, fordi en 32-årig mand havde truet sin samlever, en 37-årig kvinde, på livet. Det skete med en køkkenkniv og ordene: "Jeg slår dig ihjel".
Til stede ved aktionen mod huset var både en hundepatrulje og bevæbnede betjente fra politiets reaktionsstyrke.
Med hjælp fra en låsesmed skaffede de sig adgang til huset. Manden var forsvundet, og kvinden ønskede ikke at anmelde sin samlever.
Politiet i Nykøbing oplyser onsdag morgen, at manden nu eftersøges. Han vil blive anholdt og sigtet for trusler, når man finder ham.
Den 32-årige er i forvejen kendt af politiet. Han har netop fået en betinget dom på tre måneders fængsel for trusler i Nordsjælland.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde