Større redningsaktion: Forsvunden fisker fundet på lille ø
En fisker sejlede søndag formiddag ud fra Errindlev Havn. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Redningsmandskab og en helikopter ledte søndag efter en fisker, som ikke var kommet hjem til konen.
Søndag formiddag sejlede en mand ud fra Errindlev Havn. Timerne gik, og fisketuren endte med at tage alt for lang tid, mente hans kone.
Det aftalte tidspunkt var allerede overskredet, og manden svarede ikke, når hun forsøgte at ringe til ham.
Til sidst var hun formentlig blevet så nervøs, at hun valgte at ringe efter hjælp.
En større aktion blev sat i gang, og blandt andet en helikopter undersøgte området for at finde den forsvundne fisker.
Læs også: Alvorligt færdselsuheld: 71-årig cyklist fløjet til sygehuset
Pludselig fandt redningsmandskabet frem til manden. Strandet på den lille ø Tjørneholm ventede han. Motoren virkede ikke. Telefonen var død.
Heldigvis var der ikke sket noget med ham.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie