Større redningsøvelse ud for Falsters kyst
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Redningsbåde og helikoptere fra både danske og tyske redningstjenester deltager.
En større redningsøvelse er tirsdag eftermiddag i gang i farvandet ud for Falsters østkyst.
Ifølge Brian Bennetsen, leder af Gedser Redningsstation, simulerer man et sammenstød mellem to fritidsfartøjer, hvor begge fartøjer efterfølgende er sunket, og der er personer i form af dukker i vandet, som skal reddes op.
Øvelsen laves i samarbejde med de tyske myndigheder og har deltagelse af to redningsbåde fra Gedser Redningsstation, en redningsbåd fra Klintholm Havn samt to tyske redningsbåde og helikoptere fra både Danmark og Tyskland, oplyser Brian Bennetsen.
Samtidig gennemføres en lignende øvelse ud for Bornholm. Ifølge Brian Bennetsen gennemfører man øvelser som denne en til to gange om året.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe dagens øvelse varer.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker