Større udrykning til olie i Kragenæs Havn
Foto: To mindre både måtte vende om på grund af flydespærringen ved Kragenæs Havn. Foto: Mogens Warrer
To mindre både måtte vende om på grund af flydespærringen ved Kragenæs Havn. Foto: Mogens Warrer
Oliefilmen var dog så tynd, at oprensning blev opgivet. Havnen lukket i halvanden time.
En anmeldelse om en større olieforurening i Kragenæs Havn udløste søndag klokken 15.42 en større brandudrykning fra Nakskov og Stokkemarke til havnen.
Der blev konstateret oliefilm både uden for havnen og i havnen, her koncentreret om havneindløbet. Brandfolkene lagde en "strømpe" over indløbet for at hindre olien i at brede sig og for at suge olie op, og kommunernes miljøvagt blev tilkaldt.
I mellemtiden var havnen lukket for besejling, og to mindre fartøjer måtte blive udenfor. Brandfolkene kunne ikke finde nogen forureningskilde inde i havnen, og da færgepersonalet rapporterede at der også var oliefilm længere ude i farvandet, formoder man at olien er drevet til med østenvinden.
Miljøvagten tog en prøve af olien. Hvis SOK senere konstaterer olie til havs, vil man kunne finde ud af, om det er den der også har ramt Kragenæs. Oliefilmen var for tynd til at samle op, og den vil fordampe af sig selv i de kommende dage. Havnen blev derfor åbnet igen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde