Større værktøjstyveri i Rødby

Politiet har fået anmeldelse om et større indbrudstyveri på et værksted på Hollevej ved Rødby. I dagene 9. til 15. november har tyven klippet låsen over for at skaffe sig adgang til værkstedet.
Herfra er der stjålet en motorsav, et ladeapparat, en skruemaskine, et topnøglesæt og diverse andet værktøj. Tyven må have været i bil, for der er også stjålet mellem 600 og 800 liter dieselolie.

Offentliggjort Sidst opdateret