Det har ikke ligefrem været nogen god uge for lokalpolitiet i Nakskov, der dækker Lolland Kommune.
Antallet af indbrud i dagene fra 23. december og frem til nytår er nu oppe på 37 i alt, og det er flere end de foregående år.
Hos lokalpolitiet kan man så glæde sig over, at det i de 51 foregående uger har været gode tider for det lokale politi med hensyn til antallet af indbrud i privat beboelse.
- Vi er nu oppe på 318 indbrud i privat beboelse for hele året, og det er betragteligt under niveauet for 2011, hvor vi registrerede hele 468 indbrud, siger vicepolitikommissær Bo von Würden, der leder den lokale efterforskningsafdeling.
Man har altså over hele året oplevet et markant fald i denne type kriminalitet, som er så belastende for de borgere, der må se deres hjem gennemrodet efter disse indbrud.
Alligevel kan man i den lokale efterforskningsafdeling ikke lade være med at ærgre sig over, at årets sluttede med så mange indbrud.
- Det er kommet lidt bag på os, for vi havde ikke ventet så meget kriminalitet i år, siger Bo von Würden.
- Vi har heller ikke kunnet finde en forklaring på, at indbruddene i juleugen har haft et omfang væsentligt over de seneste år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned