Der var en ualmindelig god sidegevinst, da betjente fra Københavns Vestegns Politi fandt frem til en efterlyst fange.
Manden har været på flugt fra en gammel dom siden juni. Men da politiet tirsdag fandt ham på en adresse i Køge, dukkede der også 6,5 kilo amfetamin op sammen med en smule kokain.
De 6,5 kilo amfetamin vil, alt efter renhed, kunne indbringe op mod 1,5 millioner kroner ved salg på gadeplan.
Manden blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for fire uger.
Den nu 26-årige mand fra Årslev sad oprindeligt inde for at afsone en narkodom. Men i juni lykkedes det ham at stikke af fra det åbne fængsel Søbysøgaard på Fyn.
Det var et anonymt tip, der fik politiet til at lede efter manden i Køge, hvor der altså til sidst var gevinst, fortæller anklager Natalja Fryd Lindberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned