Opdateret: Tidligere fremgik det af artiklen, at der havde været masseslagsmål, men det er ikke tilfældet. Der var "blot" optræk til slagsmål.
Søndag eftermiddag er der stort politiopbud i Nykøbing.
Ifølge Folketidendes oplysninger er mindst fire patruljevogne ved 14.30-tiden kørt i meget høj fart gennem byen med kurs mod Guldborgsundsvej, der ligger i den sydlige del af byen.
Flere uniformerede betjente er på stedet, mens politiet også har valgt at spærre en del af Guldborgsundsvej af.
Flere patruljebiler kører klokken 16 rundt og afsøger området omkring Guldborgsundsvej, fortæller folk på stedet.
Annonce
Godt kendt af politiet
Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, bekræfter, at politiet er til stede i Nykøbing.
- Vi har fået en anmeldelse klokken 13.52 om hærværk mod en bil nede i området. Det er ejeren af bilen og flere af hans kammerater blevet sure over. Der har været nogle uoverensstemmelser, siger vagtchefen.
Et hærværk mod en bil formentlig "normalt" ikke få politiet til at reagere så kraftigt. Lars Denholt forklarer, at både dem, der har udført hærværket og ejeren af bilen "er godt kendt af politiet".
- Derfor skynder vi os afsted for at nå at forhindre, at det kan udvikle sig til en større slåskamp, siger vagtchefen.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Betjente iført mundbind arbejder på stedet. Foto: Poul HansenPoul Hansen
Efterfølgende har politiet patruljeret i området for at lede efter gerningsmænd til hærværket.
- Vi har standset et par biler, og vi har haft anholdt tre personer for at finde ud af, hvor meget eller hvor lidt de har med det at gøre. De er alle blevet løsladt igen, siger Lars Denholt og fortsætter:
- Det er gået udover en Tesla, og sådan en er udstyret med en masse kameraer, som forhåbentlig kan hjælpe os, siger han og tilføjer, at der ikke er noget, der indikerer, at hærværket er USA-relateret.
Han godt kan forstå, hvis nogen har syntes, det virker voldsomt med afspærring og politiopbud.
Annonce
- Men den almindelige borger skal ikke være bekymret. Der er også faldet ro på nu.
Kort efter klokken 16 er de to mindre afspærringer, politiet havde sat op, fjernet igen.
- Vi hører gerne fra vidner, der ved noget om sagen, siger Lars Denholt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet