Stort politiopbud i Sakskøbing: Her er forklaringen

Det viste sig, at der ikke var sket noget kriminelt, da politiet ellers afspærrede Møllevej i Sakskøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen

Politiet var mandag eftermiddag til stede i Sakskøbing, hvor Møllevej blev spærret af. Man fandt dog ud af, at der ikke var sket noget kriminelt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag eftermiddag var Møllevej i Sakskøbing i en periode afspærret af politiet.

Det bekræfter Bo von Würden, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Nykøbing.

- Første melding lød på, at to personer var blevet fundet uden for bevidsthed. I den indledende fase agerede vi, som om der var noget kriminelt i det, siger efterforskningslederen og fortsætter:

- Undersøgelserne på stedet viste dog hurtigt, at der ikke var noget politimæssigt i det, og derfor pakkede vi sammen igen, siger Bo von Würden.

Han fortæller, at personerne blev kørt på sygehuset. Deres tilstand er ukendt.