Brandfolkene fik en varm dag i Nørre Alslev. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Søndag eftermiddag blev et mylder af brandfolk kaldt til Nørre Alslev.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
NØRRE ALSLEV Klokken 14.44 blev en stor flok brandmænd kaldt til Nørre Alslev, hvor der var ild i Nørre Alslev Fjernvarmeværk. Her havde personalet på fjernvarmeværket konstateret, at en hal var fyldt med røg, og da brandfolkene nåede frem, var der da også kraftig røg og ild i et tag med tagpap.
Brandfolkene beskød taget med vandkanoner, ligesom et hold rykkede ind i hallen. Her var der opmagasineret omkring 100 tons halm, så der var stor fare for, at branden kunne udvikle sig voldsomt. Derfor var der da også omkring 25 brandfolk i 12 biler på stedet.
Og det lykkedes dem at holde ilden og halmen adskilt.
- Det har vi skåret meget godt, konstaterer indsatsleder Morten Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Ved 17-tiden var branden slukket, men efterslukningen tog et par timer mere. Hvad der har udløst branden, ved man endnu ikke med sikkerhed. Men en teori er, at den er begyndt inde hos naboen, firmaet Special Waste Systems.
Annonce
- I løbet af natten har man haft en eksplosion - jeg ved ikke hvordan og hvorfor. Det er noget, politiet skal undersøge, siger han og tilføjer, at Special Waste Systems håndterer alle mulige former for specialaffald, der måske godt kan have udløst eksplosionen.
Morten Andersen tilføjer, at personalet efter eksplosionen havde undersøgt stedet og ikke fundet tegn på ild. Men om eftermiddagen var der altså ild i fjernvarmeværket, og Morten Andersen vil ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng.
Sidst på eftermiddagen blev to medarbejdere kørt i ambulance og indlagt til observation for røgforgiftning.
To ambulancer blev også kaldt til stedet, da et par ansatte om eftermiddagen fik symptomer på røgforgiftning. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det var Nørre Alslev Fjernvarmeværk, der brændte, men ilden kan være blevet antændt af en eksplosion hos naboen, Special Waste Systems. Foto: Claus HansenClaus Hansen
12 brandkøretøjer rykkede ud til branden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Ilden i taget blev slukket oppefra. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Billedet her er taget, før brandfolkene nåede frem. Foto: Daniel GreenDaniel Green
Her kan man se flammerne, der er brudt igennem taget. Foto: Daniel GreenDaniel Green
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker