Stort stålfirma på Teglholmen ramt af brand
Brandfolk har natten til torsdag kæmpet for at slukke en større brand i et stålproduktionsfirma, der ligger på Teglholmen i København.
Flammerne er kommet under kontrol ved 4-tiden, men der er en hel del røg- og brandskader på stedet, oplyser Københavns Politi. Det er nu op til teknikere at fastslå, om bygningsbranden er påsat eller ej.
- Den er indgået som tyverialarm klokken 02.22. Vi havde en patrulje, der lå lige ved siden af, og som derfor var meget hurtigt fremme. Da de kom frem, var der meterhøje flammer både indvendigt og ude på bygningen, fortæller vagtchef Mads Firlings fra politiet.
- Sammen med vores operative leder kommer brandvæsnet og foretager slukningen, der foregår frem til klokken 4.02, hvor man har branden under fuld kontrol og går i gang med at ventilere for røg, tilføjer han.
Politiet har afspærret området, og man afventer nu de tekniske undersøgelser, som starter torsdag.
- Indtil videre betragter vi det som gerningssted. Derfor bevogter vi det frem til, at brandsektionen kan komme ud og undersøge det med deres ekspertise her til morgen, siger Mads Firlings fra Københavns Politi natten til torsdag.
- For nuværende kan vi hverken be- eller afkræfte, at det skulle være påsat, tilføjer han.
Branden er gået ud over firmaet Lemvigh-Müller A/S med adresse på Teglholmsgade 25. På deres hjemmeside beskriver firmaet med 1200 medarbejdere sig selv som Danmarks største stål- og teknikgrossist for professionelle kunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro