Stort våbenfund i Østjyllands bandemiljø

Der var bonus, da Østjyllands Politi onsdag foretog en række ransagninger i områdets bandemiljø.

To mænd på hhv. 27 og 28 år blev anholdt og samtidig fandt politiet en større mængde våben. I alt blev der fundet 10 pistoler og to AK47-stormgeværer. Dertil kommer en pumpgun, anabolske steroider, kanonslag og ammunition.

De to anholdte fremstilles torsdag i grundlovsforhør.

Politiet formoder, at de mange våben skulle have været videre til andre bander rundt om i Jylland.

/ritzau/

Det var tilsyneladende et par af våbenhandlens grossister, som onsdag blev anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret