Stort våbenfund i villa: Ung mand er anholdt
Et par måneder på flugt er slut for en yngre mand, der har været eftersøgt af politiet for et stort våbenlager i en villa i Hvidovre ved København.
Manden, der er i 20'erne, sigtes for de fire pistoler og en revolver, som blev fundet midt i februar i en ejendom på Grænsevej.
Han fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra Københavns Vestegns Politi.
- Fundet blev gjort tilfældigt, da vi ransagede på adressen i forbindelse med en anden sag, forklarer vicepolitiinspektøren.
Om de fem våben hører til en bestemt gruppering i bandemiljøet, er endnu ikke endeligt klarlagt, oplyser han.
I villaens stueetage boede en familie med små børn, mens der på første sal boede personer med forbindelse til bandemiljøet.
På grund af usikkerheden genhusede Hvidovre Kommune familien, har Ekstra Bladet tidligere berettet.
I første omgang anholdt og sigtede politiet en ung mand og en ung kvinde i sagen.
Anholdelsen tirsdag aften af den eftersøgte er den tredje i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde