Straf for overfald blev skærpet
Det blev til en højere straf, da tiltalte valgte at anke første dom. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Idømt fire måneders fængsel for et overfald på en 80-årig mand i foråret.
OREHOVED/NYKØBING Dommen blev skærpet med yderligere en måneds fængsel, da Østre Landsret i Nykøbing onsdag afsagde dom i en ankesag om et overfald på en 80-årig mand fra Orehoved i mandens hjem i foråret.
Da sagen i første omgang blev afgjort i byretten, blev den 60-årige Jimmy C. Bengtsen idømt tre måneders ubetinget fængsel, men dommen blev anket til landsretten, som altså skærpede den til fire måneders ubetinget fængsel, oplyser Østre Landsret til Folketidende.
Den 60-årige var tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter en episode 16. marts i år, hvor han ifølge anklageskriftet tog fat i den 80-åriges arme og skubbede ham baglæns, så han faldt om på jorden.
Derefter tog den 60-årige to 10-liters murerspande med forskellige metalstykker, som han hældte ud over den ældre mand, ligesom han også tog en cirka 10 kilo tung batterioplader og booster, som han kastede ned over manden.
Den 80-årige pådrog sig ifølge anklageskriftet flere skader i hovedet og på kroppen.
Da Folketidende omtalte sagen i foråret, blev det oplyst, at der forud for overfaldet var gået en meningsudveksling mellem de to mænd om, at den 80-årige skyldte en tredje mand penge.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde