En 24-årig mand slipper for straf efter, at han i foråret jog en kniv påmonteret et støvsugerrør gennem halsen på en angribende mand.
Det besluttede Vestre Landsret torsdag.
Angriberen var en del af et fire mand højt tæskehold, der den 28. februar sparkede døren ind til den 24-årige midt om natten.
Hvad, tæskeholdet ikke vidste, var, at den 24-årige var klar inde på den anden side af døren, og da den første mand løb ind i lejligheden, stak den 24-årige ham i halsen med sit hjemmelavede spyd.
Forinden havde tæskeholdet sendt flere truende sms'er til den 24-årige, og landsretten vurderede, at den 24-årige havde grund til at frygte for sit liv, og at han var i sin gode ret til at forsvare sig selv.
Den 24-årige er tidligere kendt straffri i byretten, men anklagemyndigheden kærede i et forsøg på at få manden idømt et års fængsel.
Offeret for knivstikkeriet overlevede, men får varige mén.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker