Strid om børns opførsel endte i retten
Det var i en af boligblokkene i Nørrevænget til højre, at konflikten opstod. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To mødres strid om børns opførsel er nu endt i to retssager med fængselsdomme.
NAKSKOV Det fik konsekvenser i retssystemet, at politiet en eftermiddag i juni måned sidste år blev kaldt til husspektakler i en opgang på Nørrevænget i Nakskov.
I går blev en 36-årig kvinde af en enig domsmandsret idømt 60 dages betinget fængsel for vidnetrusler og vold i forbindelse med husspektakler i sommer.
For et halvt år siden fik hendes bror en dom på tre måneders ubetinget fængsel for husfredskrænkelse, vidnetrusler og overtrædelse af knivloven ved samme lejlighed i samme lejlighed i samme opgang.
Hele episoden udsprang af en strid mellem to mødre. En kvindelig nabo opsøgte den 36-årige på hendes bopæl for at tale om en konflikt mellem deres børn. Den 36-årige var ikke hjemme, og naboen begyndte at diskutere konflikten med hendes børn alene.
Det blev den 36-årige af gode grunde alvorligt vred over, men hun gik langt over stregen, da hun i telefonen ringede og truede nabokvinden på livet.
Råbte ad nabo
Det blev ikke bedre af, at hun samme eftermiddag opsøgte nabokonen i hendes lejlighed og begyndte at råbe ad hende og puffe til hende.
Hun tilkaldte sin bror, der tidligere er dømt i sagen, og han kom og truede nabofamilien med en kniv.
Bagefter sagde den 36-årige, at brorens opførslen ikke skulle anmeldes til politiet, og det vurderede en enig domsmandsret som vidnetrusler i situationen.
Hun tog betænkningstid med hensyn til anke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned